De ædelsøde vine fra slottene i og omkring Bordeaux er uden tvivl blandt verdens bedste. Sauternes (og Barsac) er det mest kendte distrikt, hvor også de bedste og dyreste vine produceres, men det er bestemt ikke det eneste sted i Bordeaux-området, hvor der produceres flotte ædelsøde vine. Loupiac, som ligger ganske få kilometer derfra, kan også fremvise flotte resultater, ganske som Monbazillac-området, lidt sydøst for Bordeaux ved byen Bergerac, hvis bedste vine ofte kan give Sauternes kamp til stregen.

Fælles for alle fire områder er de tre druetyper, der benyttes:

Sémillon er den fede, tunge drue, der er meget modtagelig for »ædel råddenskab« og derfor ofte benyttes som hoveddrue. Den mangler dog lidt syre, men her anvendes tit Sauvignon Blanc som modspil for at tilføre lidt friskhed. En lille smule Muscadelle benyttes også, primært for at give lidt krydderi og aroma. De fede, friske og frugtrige, ofte både søde og syrlige vine passer ualmindeligt godt til kraftig ost som blåskimmelost eller til pâté og Foie Gras.
Sauternes-distriktet har med sin beliggenhed ud til den lille flod, Ciron, som har sit udløb i den varme Garonne-flod, absolut topbeliggenhed til at producere ædelsød vin. De kølige efterårsmorgener kombineret med den kolde Ciron-flods udløb i den varme Garonne-flod skaber en tæt dis, som er optimal for den ædle råddenskab. Barsac, som normalt regnes som en del af Sauternes og ligger lige syd herfor, har tillige sin egen appellation, men som regel benytter producenterne sig af retten til at bruge Sauternes-appellationens navn på flasken. Som hovedregel kan man sige, at vinene fra Barsac er en anelse lettere og mere feminine end de tilsvarende fra Sauternes.
Det er en både risikabel og besværlig affære at producere Sauternes. Risikabel, fordi det er et sats at vente på, at druerne bliver angrebet, inden efterårsregnen ødelægger det hele. Besværlig, fordi ikke alle druer angribes samtidigt. De yderste druer angribes f.eks. først, og derfor er man nødt til at høste i flere omgange. Hos de mest grundige huse går man marken igennem 8-10 gange – naturligvis kun med håndplukning. Udbyttet er ekstremt lavt. Man må maksimalt høste 25 hl pr. hektar, hvilket er en af de laveste grænser for udbytte overhovedet, – og det svarer faktisk til kun godt 2 glas vin pr. vinstok.
På den anden side af Garonne-floden, kun få kilometer fra Sauternes, ligger Loupiac. Forholdene minder meget om Sauternes, men disen bliver ikke så tyk, så druerne angribes knapt så meget, hvilket giver en mindre ædel kvalitet. Prisen er heller ikke så høj, så man kan ofte gøre nogle gode køb, hvis man er forsigtig. Generelt anbefales det at gå efter de producenter, der ligger længst mod vest ud mod Garonne. Her har man det bedste udbytte af disen og dermed en bedre druekvalitet.
Ved Dordogne-flodens sammenløb med den mindre flod Gardonette, tæt på byen Bergerac, ligger området Monbazillac. Betingelserne for at lave ædelsød vin er gode, omend ikke helt på højde med Sauternes. Det maksimale udbytte er nu 40 hl/ha, men for bare et par årtier siden var det noget højere med det resultat, at producenterne gik mere op i kvantitet end i kvalitet. Vinene var derfor ofte lidt for tunge og sliksøde uden struktur og elegance, men det har dog heldigvis ændret sig gennem 1990’erne, hvor flere producenter har lagt stilen om til det bedre. Dette gør, at der nu er mange gode køb at gøre, og ofte får man her mere Value for Money end i Sauternes.