Argentina
Vi har valgt at føre to huse med hver sin stil, nemlig det højteknologiske og ultramoderne vinhus, Bodegas Valentin Bianchi, og det absolutte modstykke hertil, det traditionelle og meget karakterfulde hus, Bodegas Weinert, legenden indenfor argentinsk vin.
Malbec er for Argentina, hvad Zinfandel er for Californien – ingen andre steder i verden er denne drue forædlet til at kunne præstere de ultimative vine som her. Men i fremgang og stigende efterspørgsel er også Barbera, som i kraft af sit italienske islæt og sin feminine karakter står lidt i kontrast til, hvad man normalt forventer af oversøisk vin. Anbefales må dog også den allestedsnærværende Cabernet Sauvignon, som frembringer rige og koncentrerede vine.


