Tyskland
Heldigvis er tyske vine meget andet – blandt andet laver man her nogle af verdens bedste Riesling-vine.
Den nordlige beliggenhed gør det dog til en evig kamp for de tyske vinbønder at få druerne modnet ordentligt. Men mange floder med stejle skråninger, som giver den bedste beliggenhed for solen, og refleksion af solens stråler fra vandet giver alt andet lige druerne en langt bedre mulighed for at modne.
Den nordlige beliggenhed har også en meget positiv side – nemlig en langsom modning af druerne, som derved tilføres en stor kompleksitet og et væld af nuancer, som nok ikke findes mage i hvide vine andre steder i verden. De tyske vine findes i mange forskellige stilarter, lige fra de knastørre med masser af elegante nuancer til de kraftige, overdådige, søde vine, som alle har det tilfælles, at de er utroligt velafbalancerede med et naturligt højt syreniveau, som gør dem fantastisk velegnede til gastronomi.
De tyske vinområder er også spændende at besøge som vinturist. Smukke dale med flotte vinmarker, hyggelige små landsbyer og store slotte gør det til en enestående oplevelse.
| Side: | Antal: | »» |






