USA
I slutningen af 1490’erne satte europæerne for første gang foden på den jord, de senere kaldte for »Vinlandet«. Indianerne havde nemlig plantet vinstokke mange steder og nød med stor fornøjelse de tørrede druer herfra, altså det vi i dag kender som rosiner. De nyankomne europæere prøvede at fremstille vin, som de kendte den fra Europa, men uden held. Der blev prøvet flere forskellige metoder, og opfindsomheden blev med tiden større og større, men smagen blev aldrig den, man kendte og stræbte efter. Først to hundrede år efter, da man havde »knækket nødden«, forsøgte man igen at sætte en egentlig vinfremstilling i gang. Årsagen til, at vinfremstillingen i første omgang ikke lykkedes, var såre simpel: Indianernes vinstokke var ikke fra Vitis Vinifera-familien, som man kendte så godt fra Europa, men derimod fra Lambrusca-familien. Med stor optimisme blev der straks beordret europæiske vinstokke til landet med det næste skib, men uden resultat – de europæiske vinstokke døde simpelthen på markerne.
I slutningen af 1790’erne fandt man svaret på, hvorfor de europæiske vinstokke ikke overlevede. Lambrusca-stokken var resistent overfor den vinlus, der hærgede og ødelagde alle de europæiske vinstokke. Ved at pode Lambrusca-stokkene med Vitis Vinifera-sorten overlevede de nye vinstokke, og det er stadig denne podning, der bruges på alle vinstokke i USA. Da Frankrig i 1870 blev ramt af Phylloxera, var det amerikanske vinstokke, der blev udplantet for at erstatte det tabte.
Det næste århundrede gik med at forbedre den vin, man nu endelig kunne lave. Udbyttet og kvaliteten var i starten både lavt og dårligt, men man skulle jo bruge noget at styrke sig på, når hverdagen blev for hård og ubarmhjertig. Det var først d. 17. januar 1920, man igen hørte bemærkelsesværdigt nyt fra »Vinlandet«. Her blev den af de fleste meget forhadte 18th Amendment to the Constitution nemlig vedtaget. Dette lovtillæg forbød al fremstilling af alkohol samt transport og salg af disse i hele USA. Der var dog én undtagelse: Spiritus måtte gerne benyttes i madlavning og til religiøse formål, så det må have været herligt at være kok eller præst dengang. Som altid, når man undertrykker folk og deres levemåde, finder de en »udvej«: Små hemmelige vinbrug og destillerier skød op overalt – forbruget blev øget drastisk op gennem 1920’erne, og man endte op med store gangstergrupper, der rivaliserede hinanden for at få del i den enorme pengemaskine, der opstod på grund af de mange kunders efterspørgsel på alkoholiske drikke.
Wallstreet-krakket i 1929 satte en stopper for denne kedelige udvikling. Præsident Roosevelt blev valgt, forbudstiden ophævet, og situationen stabiliseredes atter.
I dag produceres der vin i 46 amerikanske stater, og hver enkel stat har sin egen lovgivning, der også indbefatter en geografisk afgrænsning, også kaldet AVA (American Viticultural Area).
I slutningen af 1790’erne fandt man svaret på, hvorfor de europæiske vinstokke ikke overlevede. Lambrusca-stokken var resistent overfor den vinlus, der hærgede og ødelagde alle de europæiske vinstokke. Ved at pode Lambrusca-stokkene med Vitis Vinifera-sorten overlevede de nye vinstokke, og det er stadig denne podning, der bruges på alle vinstokke i USA. Da Frankrig i 1870 blev ramt af Phylloxera, var det amerikanske vinstokke, der blev udplantet for at erstatte det tabte.
Det næste århundrede gik med at forbedre den vin, man nu endelig kunne lave. Udbyttet og kvaliteten var i starten både lavt og dårligt, men man skulle jo bruge noget at styrke sig på, når hverdagen blev for hård og ubarmhjertig. Det var først d. 17. januar 1920, man igen hørte bemærkelsesværdigt nyt fra »Vinlandet«. Her blev den af de fleste meget forhadte 18th Amendment to the Constitution nemlig vedtaget. Dette lovtillæg forbød al fremstilling af alkohol samt transport og salg af disse i hele USA. Der var dog én undtagelse: Spiritus måtte gerne benyttes i madlavning og til religiøse formål, så det må have været herligt at være kok eller præst dengang. Som altid, når man undertrykker folk og deres levemåde, finder de en »udvej«: Små hemmelige vinbrug og destillerier skød op overalt – forbruget blev øget drastisk op gennem 1920’erne, og man endte op med store gangstergrupper, der rivaliserede hinanden for at få del i den enorme pengemaskine, der opstod på grund af de mange kunders efterspørgsel på alkoholiske drikke.
Wallstreet-krakket i 1929 satte en stopper for denne kedelige udvikling. Præsident Roosevelt blev valgt, forbudstiden ophævet, og situationen stabiliseredes atter.
I dag produceres der vin i 46 amerikanske stater, og hver enkel stat har sin egen lovgivning, der også indbefatter en geografisk afgrænsning, også kaldet AVA (American Viticultural Area).
Den amerikanske vinlov – AVA – American Viticultural Area:
Bureau of Alcohol, Tobacco and Firearms (herefter BATF) introducerede loven/produktionsafgrænsningen for at sikre oprindelsessted og fremstilling ud fra klimatiske og geografiske grænser. Den første AVA blev lavet i 1980 i Augusta, Missouri. Forudsætningen for at et område kan få en AVA er, at 85% kommer fra det pågældende distrikt, og hvis markens navn står på flasken, skal 95% af indholdet komme fra denne mark. BATF, som styrer vinhandlen i USA, har mellem 1983 og 1990 anerkendt omkring 100 AVA’er i hele landet. De 60 af dem ligger i Californien, som er blevet det vinmæssigt mest tilplantede sted i USA, mest på grund af de geografisk og klimatisk gunstige forhold.
Fess Parker Winery - Ashleys Wineyard
 |
Pris inkl. moms:
DKK 374,00
Tilbudspris:
DKK 0,00
SPAR 100%
