Kunder der købte dette produkt - købte også..
Prunus Nigra
250,00 DKK
Les Pins Chateau Tirecul La Graviere, AOP 2014

Pris DKK 120,00
På lager / Dag til dag levering  
Antal:

Smagekommentarer

Duften er yderst intens med toner af tropisk frugt, honning, nectariner, appelsinmarmelade, marcipan og botrytis. Smagen er ligeledes intens med en stor umiddelbar sødme samt en medium syre, som helt og aldeles maskeres af sødmen. Eftersmagen er vedvarende med en høj kompleksitet og længde.

Beskrivelse

Traditionelt er det i de klassiske områder som Barsac og Sauternes, ca. 30 km syd for Bordeaux by og tæt ved Graves, at man finder de store søde vine, som er fremstillet ved hjælp af Botrytis Cinerea-svampen. Når klimaet tillader det, kan lignende vine fremstilles indenfor de mindre kendte områder som Loupiac og Monbazillac, som begge er suveræne AOC'ere.

Château Tirecul la Gravière ligger i hjertet af Périgord, tæt ved Bergerac, med marker på skråningerne af Monbazillac. Vinmarkerne findes i 60-100 meters højde, og dette er medvirkende årsag til den exceptionelle vin, man producerer på ejendommen.

Udbyttet pr. ha er blot 10 hl og derved det mindste i Bordeaux og nok også det mindste udbytte, man finder noget sted i Frankrig. Til sammenligning er udbyttet på Château Latour, Premier Cru Classé, ca. 50 hl/ha og på Château d'Yquem, Premier Cru Classé Superieur, 13hl/ha.

På Château Tirecul la Gravière får man mindre end ét glas vin pr. vinstok, hvor det normale er en flaske pr. stok.

Château Tirecul la Gravière er naturligvis meget berømt og har fået mange flotte priser. Robert Parker gav bl.a. 1995-årgangen 100 points, hvilket er sjældent også for det noget mere kendte Château d´Yquem.

Vinifikation

Når druerne ankommer til vineriet, gennemgår de en yderligere selektering, inden de presses i en pneumatisk presse på et yderst skånsomt presseprogram, der tager 3 – 5 timer. Mosten bundfældes efterfølgende, og den rene most lægges på en blanding af cementtanke og egetræsfade for, dels at gennemgå den alkoholiske gæring, dels at lagre 12 til 24 måneder, før den klares og tappes på flaske.










Land Frankrig
Område Bordeaux
Leverandør Chateau Tirecul La Graviere
Passer til Kraftige oste og svagt søde desserter
Årgang / Alder 2014
Proptype Kork
Alc.% 12 %
Flaskestørrelse 500 ml
Drue(er) 80 % Sémillon 20 % Muscadelle

x

Varen er tilføjet til indkøbskurven

 

Du har tilføjet: til indkøbskurven.


Du kan nu: