Ord om Albarino: Fra kysterne ved Atlanterhavet

Ord om Albarino: Fra kysterne ved Atlanterhavet

Der findes en fantastisk hvidvinssort, der af og til bliver glemt. Det er egentlig ikke så underligt, når man kigger på beplantningstallene, for med omkring 5500 hektar på verdensplan har Albarino langt op til de nær 200.000 hektar, der er beboet af Chardonnay. Men når man tænker på, hvordan druen optræder selv og også akkompagnerer mad, burde den nærmere være uforglemmelig. I dette skriv får du en introduktion til hvidvinsdruen, som Spanien og Portugal især kan bryste sig af. 

Albarino (Spanien) eller Alvarinho (Portugal) er en unik grøn drue, der primært dyrkes i Galicien i Spanien og i Vinho Verde i Portugal - hvor Atlanterhavet spiller et puds. Druen er kendt for at producere hvidvine af høj kvalitet med en særdeles kompleks og aromatisk profil. Jeg vil beskrive Albarino som en hvidvinsdrue, der resulterer i lysgyldne vine med et lille grønligt skær og en fremtrædende aroma. Jeg kender den blandt andet på en duft og smag af hvide blomster, citrusfrugter, grønne æbler og ferskner. For mig har den næsten også altid et saltet præg, der sender tankerne mod kysterne til Atlanterhavet i Galicien og Vinho Verde. Derudover er der en særlig bitterhedsfornemmelse over den, som på ingen måde er ubehagelig. Nej, tværtimod.

Albarino har en høj syre, og den kan faktisk variere fra tør til halvtør. De fleste Albarino-vine laves i en ren stil, hvor lagringen foregår på ståltank. Dem kan du normalt kende på høje, slanke Alsaceflasker. Men der laves også Albarino-vine i fadlagret stil, der tilfører mere krop og flere tropiske aromaer. Denne vin er ofte indhyllet i lavere Bourgogneflasker.

Albarino har det bedst i et køligt og vådt klima, hvor den kan modne langsomt. Den stortrives derfor i Galiciens og Vinho Verdes fugtige områder tæt på havet. Men den vokser faktisk også i USA, Brasilien, Argentina og Chile. Dog er der i disse fugtige områder risiko for, at druerne går i forrådnelse, hvis ikke der gennemstrømmer luft nok. Derfor har de lokale spanske og portugisiske vinbønder bygget pergolaer, hvor vinrankerne vokser sådan opad, at druerne hænger under. På den måde er druerne skærmet for for megen sol og samtidig får de nok luft. Begge dele bidrager naturligvis til vinenes karakteristiske friske smag og høje syreindhold. Det er lækkert. 

Netop friskheden og syren gør efter min mening Albarino til en ideel ledsager til fisk, skaldyr og endda fjerkræ. Albarino kan om nogen drue nemlig bære citrus- eller limesaft i maden. Hvis jeg frit kunne vælge i buffeten, ville jeg servere Albarino til ceviche – gerne på fisk fanget i Atlanterhavet.